Denne side er oprettet d. 4 maj 2004, og indeholder lidt om hvem jeg er og hvad jeg samler på.
Jeg vil gerne her bringe en stor TAK, til alle der har hjulpet mig til at skabe denne samling.

Mit navn er Oluf W. Korsgaard. Jeg har været i Hjemmeværnet siden 1966, og har siden haft alle funktioner i et Hjemmeværnskompagni med undtagelse af funktionen som skydeinstruktør. 

Jeg startede som 18 årig i hjemmeværnskompagni 2120's kompagnipatrulje, og var her med til at opbygge to patruljedelinger som i 1974 blev til patruljekompagni 2121 Holstebro.

Efter 21 år i HJVK 2121, 3 år som DF/KBM og 18 år som NK,  blev jeg i 1995 CH i HJVK 2106 Vinderup. I 2000 blev HJVK 2106 Vinderup lagt sammen med HJVK 2114 Spøttrup, og det nye kompagni kom til at hedde HJVK 2127 Vigen.  Jeg fratrådte i den forbindelse, og blev DFTR.  -  1. JAN.  2007 fik kompagniet igen nyt navn til HVK Rydhave. HVK Rydhave blev nedlagt pr. 31-12-07 og personellet fortsætter som en deling under HVK Holstebro

Oluf Korsgaard. Ryde møllevej 3, 7830 Vinderup
Tlf: 97440184 - Mobil. 40980706
E-mail: o_korsgaard@mail.tele.dk

Min samling startede (som mange andre), med at jeg gennem årene havde byttet  mærker med andre enheder, som jeg mødte på øvelser m.v. (En cigaræske var efterhånden blevet fyldt op, og den stod bare og optog pladsen i en af mine skrivebordsskuffer).

En dag mødte jeg en bekendt som jeg vidste samlede på mærker. (Den nu desværre afdøde, og af andre samlere bedst kendt som "HC fra Holstebro"). Jeg tilbød ham min lille samling, men det ville han ikke tage imod. Han ville hellere komme ud til mig en aften og hjælpe mig med at få orden på samlingen.

Som sagt så gjort! HC kom ud til mig et par aftener senere, med en papkasse fyldt med mærker og gradstegn fra de tre værn og en del udenlandske mærker. Efter at have kigget lidt på mine mærker, begyndte han at tage mærker op af kassen, den mangler du.... den mangler du... den....  o.s.v. o.s.v.

Efterhånden lå der en pæn lille bunke på bordet. Vi fik så klippet karton til, sat mærkerne på, puttet dem i fotolommer og til sidst sat i ringbind ..........og en ny samler var født!

I dag samler jeg på uniformsmærker fra hele verden med hovedvægten på Danmark, Norge, Sverige, England og USA. Disse mærker vil med tiden også blive lagt ud på hjemmesiden.

Når jeg har valgt at starte med "Hjemmeværnets Uniformsmærker", er det selvfølgeligt fordi Hjemmeværnet står mit hjerte nærmest. Jeg har en lille drøm om at få samlet alle de mærker m.v. der har været brugt i, eller har forbindelse til Hjemmeværnet. Det er nok en umulig opgave, men det er da rart at have drømmen :-)

Hvis du har noget liggende som du vil forære væk, bytte eller sælge er du meget velkommen til at kontakte mig

Jeg håber denne side vil være til glæde og gavn for både hjemmeværnsfolk og andre samlere.

Skriv gerne en kommentar i min gæstebog.

Hjemmeværnets Dåbsattest

 København den 11. juni 1945

 Hermed følger ordlyden af den på mødet i Odense den 9. juni vedtagne resolution, som er udstedt til pressen gennem Ritzaus Bureau:

 250 repræsentanter for den danske frihedsbevægelse samlet til møde i Odense lørdag den 11. juni 1945 under foresæde af Frihedsrådet, vedtager at fortsætte det samarbejde mellem Modstandsbevægelsens organisationer og grupper, der blev grundlagt under besættelsen.

 Samarbejdets formål er at virke, for gennemførelse af Frihedsbevægelsens krav om afstraffelse af landsforræderne, effektivt at udrense nazistiske og udemokratiske elementer på samfundets ledende poster og erstatninger til dem, der har lidt fysiske og materielle tab under indsats i frihedskampen.

Videre tilsigter, samarbejdet at fastholde og udvikle den aktive, demokratiske ånd, der fødtes under frihedskampen, til gavn for vort land.

 De former, hvorunder Frihedsbevægelsens samarbejde skal finde sted, vil blive fastlagt af et udvalg, der er nedsat på mødet.

 Der er på mødet enighed om at arbejde for oprettelse af et Hjemmeværn, der med rod i folket, og i forbindelse med landets hær, flåde og flyvevæsen, skal være beredt til at forsvare landets selvstændighed.

 Det vedtages at lade et udvalg af bestående repræsentanter for modstandsgrupperne, suppleret med sagkyndige, at udarbejde et forslag til et sådant Hjemmeværn.

 Mødet tilkendegiver, at Frihedsbevægelsen ønsker adgang for dem, der har vist evner, under deltagelse i Modstandsbevægelsen, til at opnå, passende befalingsmandsstillinger i Hær, Marine og Politi, således, at de får den nødvendige uddannelse, jævnsides, med den praktiske virksomhed.

 Ligeledes er der på mødet, enighed om nødvendigheden af udrensning af værnenes Befalingsmandskorps og en demokratisering af Befalingsmandskorps, opbygning og virkemåde.

Venlig hilsen

for Danmarks Frihedsråd

Frode Jacobsen

 Den kongelige forholdsordre

 Anordning om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig

(Forholdsordren)

Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken; Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt. I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær enhed uden for dansk territorium skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt.

Dersom forsvarets styrker ikke inden angrebet er bragt op på fuld krigsstyrke, er ethvert angreb på Danmark ude fra eller på dets forfatningsmæssige myndigheder at betragte som ordre til mobilisering.

Hjemmeværnet møder uopholdeligt som bestemt ved »Hjemmeværnet på plads.«

Der må forventes ved krigsudbrud og under krigstilstand at ville fremkomme falske ordrer og meddelelser til befolkningen og til mobiliserende eller kæmpende styrker.

Ordrer om ikke at mobilisere eller ikke at gøre modstand eller afbryde påbegyndt mobilisering eller kamp må derfor ikke adlydes, før der foreligger fornøden vished for, at ordren er udstedt af dertil kompetent myndighed.

Ordrer fra forfatningsmæssige myndigheder, der er taget til fange, eller som af fjenden er sat ud af funktion på anden måde, skal ikke adlydes.

Angrebne enheder eller enheder i nærheden af angrebne enheder sætter uden at afvente ordre omgående alle til rådighed stående midler ind i kampen. Isolerede styrker skal, under energiske forsøg på at sinke fjendens fremrykning mest muligt og tilføje ham størst mulige tab, søge forbindelse med andre kæmpende danske eller allierede enheder.

Kampen skal, selv om styrkerne kæmper isoleret, føres med største energi for herved at skaffe tid til at organisere styrker i eller uden for området.

Kampen skal fortsættes, selv om fjenden truer med repressalier for at bevæge vore styrker til overgivelse. Bliver det uomgængelig nødvendigt at opgive et landområde til fjenden, skal styrkerne gøre, hvad der er muligt for at nå frem til forsvarskampen på andre frontafsnit.

Chefer for landsdelskommandoer, regioner, regimenter, selvstændige afdelinger, marinekommandoer, -distrikter, basiskommandoer m.fl. træffer, når angreb er erkendt, alle foranstaltninger til at forøge deres enheders fredsstyrke i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og søger snarest kampen vendt fra forsvar til angreb.

5. kolonnevirksomhed skal bekæmpes. Politiet vil på dette område bistå de militære myndigheder.

Våben og andet krigsmateriel må aldrig falde i fjendens hånd i brugbar stand.

Befalingsmænd, mather og værnepligtige af hær, søværn, flyvevåben, korps m.fl., - hvad enten de er tjenstgørende, afskedigede (endnu mødepligtige ved mobilisering), hjem kommanderede eller hjemsendte - skal, når angreb på Danmark erfares, ufortøvet og uden at afvente ordre om mobilisering give møde som befalet ved designeringsskrivelse eller på den i soldaterbogen (orlogsbogen) indklæbende røde mødebefaling.

Såfremt landet bliver delvis besat af angriberen, skal alle, der ikke kan nå frem til deres egen afdeling, tilslutte sig andre kæmpende danske eller allierede enheder.

Af det personel af værnene, der er overført til hjemmeværnet, skal de, der i fredstid er iklædt og udrustet, møde som bestemt ved »Hjemmeværnet på plads«. Det øvrige personel af værnene, der er overført til hjemmeværnet, skal derimod afvente nærmere ordre.

Anordning nr. 405 af 27. september 1951 sættes herved ud af kraft.

Hvorefter alle vedkommende sig har at rette.

Givet på Amalienborg, den 6. marts 1952.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Frederik R.

Anordning om ændringer i anordning om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

I anordning nr. 63 af 6. marts 1952 om forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet og under krig fastsættes herved følgende ændringer:

Stk. 10 affattes således:

»Chefer for enheder m.fl. træffer, når angreb er erkendt, alle foranstaltninger til at forøge deres enheders fredsstyrke i overensstemmelse med de gældende bestemmelser og søger snarest kampen vendt fra forsvar til angreb.«

Stk. 13 affattes således:

»Militært personel - hvad enten det er tjenstgørende, afskediget (men endnu mødepligtigt ved mobilisering), hjemkommanderet eller hjemsendt - skal, når angreb på Danmark erfares, ufortøvet og uden at afvente ordre ved mobilisering give møde som befalet ved designeringsskrivelse eller på den i soldaterbogen (orlogsbogen) indklæbede røde eller gule mødebefaling.«

Givet på Christiansborg Slot, den 26. april 1961.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Hjemmeværnsloven

 Lov nr. 123 af 27. februar 2001 om hjemmeværnet

 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Opgaver og organisation m.v.

§ 1. Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Stk. 2. Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges således, at de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af den enkeltes hjemegn. 

§ 2. Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.

Stk. 2. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for hjemmeværnets samlede virke.

Stk. 3. Hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen med løsningen af de opgaver, der påhviler denne.

Stk. 4. Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.

§ 3. Hjemmeværnet hører administrativt under forsvarsministeren.

Stk. 2. Når enheder af hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.

Stk. 3. Når hjemmeværnet eller dele heraf under krig eller andre ekstraordinære forhold beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.

§ 4. Chefen for hjemmeværnet fastsætter bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens rådgiver i militære anliggender, der vedrører hjemmeværnet.

Stk. 2. Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde inden for dette. Den kommitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets informationsvirksomhed. Den kommitterede har et antal hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.

Stk. 3. Hjemmeværnets landsråd rådgiver hjemmeværnsledelsen vedrørende hjemmeværnets overordnede udvikling og planlægning.

§ 5. Sammensætningen og organisationen af hjemmeværnet fastsættes i øvrigt af forsvarsministeren.

Kapitel 2

Personel

§ 6. Hjemmeværnets personel omfatter:

1) Personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i hjemmeværnet.

2) Frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 1 nævnte personel er omfattet af lov om forsvarets personel. 

Kapitel 3

Frivillige i hjemmeværnet

§ 7. Som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som

1) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,

2) er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,

3) er bosiddende her i landet, jf. dog stk. 2,

4) har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og som

5) er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages som frivillige i hjemmeværnet.

§ 8. Frivillige i hjemmeværnet er militært personel og omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse. 

Stk. 2. Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen.

§ 9. Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalgene træffer afgørelse om optagelse af frivillige i hjemmeværnet. Udvalgenes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Distriktsudvalgene består af en formand og 4 til 8 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune, og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 til 8 medlemmer indstilles.

Stk. 3. Et distriktsområde kan inddeles i underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.

Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.

Stk. 5. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 10. Forsvarsministeren fastsætter regler for

1) udbetaling af ydelser m.v. til frivillige i hjemmeværnet og

2) godtgørelse til virksomheder, institutioner m.v. til dækning af udgifter ved ansattes deltagelse som frivillige i virksomhedshjemmeværn.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der forretter tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

Kapitel 4

Uddannelse af frivillige i hjemmeværnet

§ 11. Frivillige i hjemmeværnet skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i andet og tredje år, medmindre de har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtige efter lov om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse i forsvaret.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der har gennemgået tjeneste eller uddannelse som nævnt i stk. 1, skal gøre tjeneste i hjemmeværnet i mindst 24 timer om året for fortsat at kunne have udleveret våben og ammunition m.v.

Stk. 3. Hjemmeværnet kan indgå aftale med frivillige i hjemmeværnet om løsning af særlige opgaver med udvidede krav til uddannelse og tjeneste.

Stk. 4. Afgørelse om, hvorvidt den enkelte frivillige opfylder kravet om uddannelse eller tjeneste, som nævnt i stk. 1 og 2, kan træffes af den nærmest foresatte chef, hvis afgørelse kan påklages til dennes nærmest foresatte chef. Afgørelser vedrørende stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Pligter, rets- og straffeforhold for frivillige i hjemmeværnet

§ 12. En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende skal

1) gennemgå uddannelse, jf. § 11,

2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold,

3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,

4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter udtræden af hjemmeværnet,

5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,

6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skade på denne efter de almindelige erstatningsregler og

7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat for frivillige i hjemmeværnet.

Stk. 2. Frivillige i hjemmeværnet, der ikke er bosiddende her i landet, må ikke opbevare våben og ammunition på deres bopæl.

Stk. 3. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan frivillige i hjemmeværnet ikke bringe kontraktforholdet til ophør.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde kan frivillige i hjemmeværnet opsige deres kontrakt med 3 måneders varsel. 

Stk. 5. En frivillig befalingsmand skal fratræde som befalingsmand senest med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 60 år, medmindre andet aftales i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 6. Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med tjenesten.

§ 13. Frivillige i hjemmeværnet er kun under krig eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov og militær retsplejelov.

§ 14. Tjenstlige forseelser, der begås af frivillige, kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.

Stk. 2. Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på skoler og kurser.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have myndighed til at anvende disse.

§ 15. Afgørelser efter § 14 skal på begæring af den, der er pålagt et disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.

Stk. 2. Indbringelse af en afgørelse for rettergangschefen har ikke opsættende virkning.

§ 16. Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder, bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer og lignende i fredstid, for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af denne tjeneste.

Stk. 2. Erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af ydelser efter stk. 1, at hændelsen ikke kan tilregnes den skadelidte som forsætlig skadeforvoldelse på sig selv.

Stk. 4. Størrelsen af erstatninger og godtgørelser for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 29. marts 1999.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af lov nr. 231 af 26. maj 1982 om hjemmeværnet er fortsat gældende, indtil de ændres med hjemmel i denne lov.

§ 18. I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 1 affattes således:

»§ 1. Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2 og §§ 11 a-11 d gælder for alt personel inden for Forsvarsministeriets område, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Loven omfatter ikke frivillige i hjemmeværnet.«

Givet på Amalienborg, den 27. februar 2001

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens navn

Joachim

Prins til Danmark

Rigsforstander

/Jan Trøjborg